Et greb kan virke som en lille detalje, men det har stor betydning for dit møbels færdige udtryk. Men skal det være i messing eller stål?
Her får du fire enkle råd, der kan hjælpe dig med at vælge.
1. Vil du have et varmt eller køligt udtryk?
Messing har en gylden tone og giver møblet et varmt udtryk. Greb i messing er derfor et oplagt valg, hvis du ønsker et hyggeligt, klassisk eller romantisk udtryk.
Stål har derimod en sølvgrå og køligere tone, som kan give møblet et enkelt, stilrent og mere moderne udtryk. Det samme gælder forniklede og forkromede overflader.
Overfladebehandlingen har også betydning. Polerede greb reflekterer mere lys og får et blankere udtryk, mens børstede overflader er mere matte og afdæmpede.
Ubehandlet messing vil patinere og blive mørkere med tiden, mens lakeret messing i højere grad bevarer sin oprindelige farve og glans.
2. Hvilke materialer har du allerede i boligen?
Er du i tvivl om, hvilket materiale du skal vælge, kan du begynde med at kigge på de detaljer, der allerede findes i din bolig.
Hvilket materiale er dine dørhåndtag lavet af? Hvad med grebene på andre skabe, beslagene på vinduerne eller armaturerne i køkkenet og på badeværelset?
Det er bestemt ikke en regel, at alle metaller og overflader skal være ens. Men når du gentager nogle af de samme materialer flere steder i boligen, kan det være med til at skabe sammenhæng mellem møbler og rum.
Har du allerede flere detaljer i messing, kan det derfor være oplagt at vælge messinggreb til dit nye møbel. Det samme gælder selvfølgelig, hvis stål eller sølvfarvede overflader går igen i boligen.
3. Hvilke greb passer til boligens alder?
Hvis du gerne vil være tro mod boligens oprindelige stil, bør du se på de originale detaljer, der stadig er bevaret. Det kan eksempelvis være dørhåndtag, vinduesbeslag, hængsler eller andre små bygningsdetaljer.
Har du ikke længere de originale detaljer at gå ud fra, kan du bruge denne oversigt som inspiration:
| Periode | Typiske materialer og overflader |
| Før ca. 1920 | Messing, forniklet messing, jern eller støbejern og træ. Porcelæn forekom også, især i knopper og visse greb. |
| 1920’erne og 1930’erne | Messing, forniklet messing, træ og bakelit. Krom blev især mere udbredt i 1930’erne. |
| 1940’erne og 1950’erne | Bakelit, messing og forkromet metal. I 1950’erne blev aluminium og rustfrit stål mere fremtrædende i det modernistiske design. |
| 1960’erne og 1970’erne | Plast, aluminium, rustfrit stål og krom. |
| Fra 1980’erne til i dag | Rustfrit stål, krom, messing, plast og et stadig større udvalg af lakerede og andre overfladebehandlede metaller. |
Oversigten er vejledende. Materialerne overlapper perioderne, og de oprindelige valg varierer fra bolig til bolig.
4. Hvilket greb kilder mest i maven?
Til sidst kommer det måske vigtigste spørgsmål: Hvilket greb kan du bedst lide?
Selvom der er flere ting, du kan tage højde for, skal du først og fremmest vælge de greb, du selv synes er flotte. Det er trods alt dig, der skal se på og bruge dem hver dag.
Så hvis det ene greb kilder lidt mere i maven end det andet, er det nok dét, du skal vælge.
Find greb til dit møbel
Er du klar til at vælge?
Se vores udvalg af greb til skabe og skuffer, og find din favorit.
