YAAY er møbler designet og bygget til dit hjem
YAAY, vi glæder os til at høre fra dig!
YAAY er glæden ved et hjem der fungerer

YAAY er ambitionen om at skabe blivende møbler, som vi kan have glæde af i mange år, fordi de er skræddersyet til at passe vores rum og behov.

YAAY er også ambitionen om at bygge møbler på den smartest mulige måde. Smartest for miljøet - smartest for din økonomi.
Derfor baserer vi de dele af møblerne, der egner sig til det, på IKEA-moduler. Resten bygger vi efter klassiske snedkerprincipper. Sådan får du det bedste af begge verdner. Det synes vi er YAAY.


Bag YAAY
YAAY er stiftet af Nadia Zinck Schrøder i 2021.

Nadia har købt og renoveret boliger siden 2010, hvor hun købte sin første lejlighed, en lille toværelses på Islands Brygge. I den proces fandt hun ud af, hvor svært det var at finde skræddersyede opbevaringsløsninger, der udnyttede pladsen optimalt, men som ikke kostede det dobbelte af en månedsløn.

Nadia begyndte derfor at eksperimentere med at hacke, altså at ombygge, IKEAs kabinetter. Siden har hun specialiseret sig i netop den disciplin og sådan blev ideen til YAAY født.